Holdturnering 2019 er ved at være ovre

Så er holdturneringen ved at være slut. Det lykkedes for 1. Division herrer at blive i 1. Division. For første gang i længere tid var holdet fuldtalligt i stærkeste opstilling. Viborg fik en “snitter” 6-0 i sidste holdkamp, og så var forbliven i 1. Division sikret. Her ses de glade vindere efter kampen i tøjet fra vores hovedsponsor Sport Scandinavia : Andreas Schmidt, Mads Bau, Casper Lund, Henrik Maltbæk, Christian Ramskov.

Desværre må vores 1. Division damer rykke ned i 2. Division. Holdet har været meget afbudsramt, og da der er 3 nedrykkere fra 1. Division, så må holdet en række ned. 2. holdet herrer vinder suverænt liga 2 og rykker op i liga 1 - en stærk række. 3. Holdet bliver nederst i deres række.
Trods tilgang af “yngre” stærke spillere lykkedes det ikke for Veteran +45 at vinde deres række. Veteran +55/60 spiller onsdag den 4. September play off kamp om jysk mesterskab i AØT.